Atelier September har handlet med antikviteter siden 1992. Enkle møbler og brugsting fra Skandinavien, Frankrig og Italien, som ud over den skønhed og charme, de udstråler, er anvendelige i en moderne bolig.
Kombineret med nyere design kan de være med til at skabe helt særlige og personlige stemninger.
For mig er landmøblerne en gammel kærlighed, som jeg har levet med under lange ophold sydpå. Og som jeg har skrevet om i alle de år, jeg arbejdede som bolig- og arkitekturjournalist.
Det er formerne og det maleriske udtryk, jeg holder af. 1700-tals og 1800-tals møblerne med de gamle originale bemalinger eller overflader i ædle træsorter. De mundblæste vinglas. De håndvævede hørstykker. De gamle spejlglas.
Det er en daglig glæde for mig at beskæftige mig med alle disse ting.
Velkommen.
Annette Trampedach